Louise Schack Elholm

Folketingsmedlem og Venstres skatteordfører

FLERE ARBEJDSPLADSER OG MERE FRIHED TIL DANSKERNE

Der skal skabes flere danske arbejdspladser. Trængte virksomheder skal hjælpes, og der skal for alvor sættes gang i væksten. De almindelige danskere, der står tidligt op hver morgen og knokler hårdt hele dagen, skal ikke frygte for deres fremtid.
Vi skal have mest mulig indflydelse på vores liv. Når man har brug for hjælp fra fællesskabet, skal vi have retten til selv at vælge. Vi skal kunne vælge, hvem der skal passe vores mindste børn. Vi skal kunne vælge, hvilken skole børnene skal gå på, og hvis det er nødvendigt, hvor de skal have specialundervisning. Vi skal kunne vælge, hvem der skal pleje os og hvilken mad vi skal spise, når vi bliver gamle. Og ikke mindst skal vi selv kunne vælge sygehus og hjemmesygepleje. 

Grundlovstale 2018

Grundlovsdag er en helt særlig dag. Det er nemlig den årlige påmindelse om, at demokratiet ikke er noget, som vi skal tage for givet. Det var en kamp at få demokratiet, og passer vi ikke på demokratiet, så kan det også forsvinde igen. Nogle gange bliver jeg bekymret for, om vi danskere tager demokratiet så meget for givet, at vi glemmer at arbejde for at bevare det.

Et godt eksempel er de svindende medlemstal i stort set alle partiforeninger. Andelen af stemmeberettigede danskere, der er medlem af et politisk parti, er i løbet af de seneste 50 år faldet fra 28 pct. til nu kun 3,4 pct. I 2014 var kun 140.000 danskere medlem af et af de ni partier, der er repræsenteret i Folketinget. Når vi samtidig ser, hvordan håret i partierne mest er gråt, så bekymrer det mig. For hvis ikke yngre mennesker engagerer sig i politik og partier, så svinder en del af styrken i demokratiet.

Det er nemlig partierne, der er med til at bestemme, hvilken vej Danmark skal bevæge sig, og her er der brug for en bred repræsentation af forskellige generationer og forskellige vinkler. Det er også partierne, der kommer med kandidater til folketingsvalg, regionsvalg og kommunalvalg. Ligesom at det er partierne, der indstiller lægmænd til en række forskellige dømmende instanser. Her er det vigtigt med et bredt udvalg, men selv hvis man ikke ønsker at stille op, så kan man også påvirke valget af kandidater eller det valggrundlag, som kandidaterne stiller op på.

Vores demokrati er nemlig indrettet med en meget vigtig rolle til de frivillige i demokratiet, medlemmerne i partierne. De er faktisk en helt uerstattelig del af demokratiet. Igennem partierne får man også kontakt med politikerne, og kan gøre sin mening gældende over for dem. Og vi lytter faktisk! Det betyder ikke, at vi politikere skifter retning, så snart man bliver udfordret på sin politiske holdning. Men har folk gode pointer, så tager vi det med i vores politiske arbejde, og det kan også føre til politiske ændringer.

Folk, som ikke har været medlem af et parti, tror nogle gange, at man skal kunne sætte flueben ved alle partiets politiske punkter for at kunne være medlem. Men det behøver man slet ikke. Et partis DNA er den ideologi, som partiet bygger på. Det er den DNA, som har indflydelse på partiets politik. I har måske lagt mærke til, at nogle gange ændrer et parti holdning til et givent emne. Det sker faktisk ganske ofte, at et parti ændrer holdning til en sag. Men et parti ændrer ikke ideologi. Mit parti, Venstre, bygger på liberalisme. Alle i Venstre føler den liberale grundtanke i sig. Men en ideologi er ikke en facitliste, Der er ikke et rigtigt liberalt svar på alle spørgsmål. Det kommer an på øjnene, der ser. Derfor er alle i min folketingsgruppe liberale, men vi er ikke nødvendigvis enige om alle politiske sager.

Sådan er det også i de andre partier. Socialistisk Folkeparti er socialister, men de er heller ikke alle sammen helt enige om alle sager. De konservatives ideologi er, i sagens natur, konservatisme. De er heller ikke nødvendigvis alle sammen helt enige i alle politiske sager. Men de har det samme udgangspunkt i partierne, for de har en ideologi til fælles.

Man skal altså ikke nødvendigvis være enig i det hele i et parti for at melde sig ind. Man skal kunne se sig selv i den grundlæggende ideologi. Derudover binder et partimedlemsskab heller ikke for livet. Der er flere, som har skiftet retning igennem livet. Det er naturligvis helt i orden. Hellere skifte hest - end aldrig at engagere sig.

*****

Digitale medier fylder mere og mere i vores hverdag. Det gør det for almindelige mennesker, men det gør det også for os politikere. Jeg bruger selv facebook og twitter, og jeg ser det som en mulighed for direkte kontakt med mine vælgere. Det, synes jeg, er positivt. Vi har nok også alle oplevet at få kontakt med nogen på facebook, som man havde mistet kontakten med. På den måde beriger disse sociale medier os.

Men vi skal også passe på med at være alt for ukritiske på facebook. Journalister arbejder med en presseetik, og vi kan kommer efter dem, hvis de skriver falske nyheder. På facebook er sandheden pludseligt ingens ansvar. Usandheder dukker op uden mulighed for at få dem afsløret. Man skal derfor være endog meget kildekritisk i sin læsning på de sociale medier. Hvis en nyhed på sociale medier lyder helt tosset, så er den nok tosset og ikke sand.

Vi ved, at et analyseselskab, bistod den amerikanske præsidents valgkamp, og indsamlede data om 50 millioner Facebook-profiler – vel at mærke uden samtykke. Data, der blev brugt til at forudsige og påvirke vælgerne. Det kan have haft væsentlig indflydelse på udfaldet af det amerikanske valg.

Vi ved også, at russerne aktivt har været indblandet i det amerikanske valg bl.a. ved at dele opslag på de sociale medier, hvor man har udgivet sig for at være amerikanske statsborgere.

Hvem ved, måske det snarlige folketingsvalg i Danmark står for skud? Det er en alvorlig sag, for det er vores demokrati, som er i fare.

En anden udfordring med de sociale medier er, at der er risiko for, at de går hen og bliver ekkokamre. Et ekkokammer, hvor man kun hører fra dem, som ligner én selv. Vi får alle nyhederne fra dem, hvis indhold vi liker. Dermed får vi ikke hørt de modsatte synspunkter, som kunne nuancere ens syn på tingene og give en demokratisk debat, hvor modsætninger mødes og kan gøre hinanden klogere.

Jeg oplever også fra tid til anden af min facebook-side nærmest bliver overtaget af en gruppe ekstremister, hvor de tagger hinanden for at gå i fælles krig mod én og hvor debatten bliver forsimplet og desværre også ofte i et meget nedladende og ubehageligt sprog.

Det bekymrer mig.

For ville de mange ekstreme holdninger, som danskerne tager på de sociale medier, blive ytret, hvis man stod ansigt til ansigt, med den, man vælger at sige grimme ting til? Det er let at gemme sig bag en computer- eller mobilskærm, når debatten raser. Det er som teaterstykket Dr. Jekyll and Mr. Hyde, hvor menneskets lyse og mørke side kommer til udtryk i hovedrollen. Du er nemlig ikke nødvendigvis den, du er i virkeligheden, når du ytrer dig på de sociale medier.

Vi ved også, at det ikke er alle facebook-profiler, som er oprettet af reelle mennesker. Nogle profiler er falske. Men hvilke?

Sociale medier giver os mange gode muligheder for at kommunikere med hinanden, men det skal gøres med varsomhed, for man finder ikke sandheden på de sociale medier. Sociale medier bør heller ikke overtage det almindelige samvær med andre mennesker, og det er vigtigt at få information flere steder fra.

*****

På sociale medier bruges klik jo i vidt omfang. Men er demokratiet også ved at blive reduceret til klik? Det kan jeg godt være bekymret for. Det sidste nye i Folketinget er borgerforslag. Alle borgere kan stille et borgerforslag, og når det har fået 50.000 likes, skal det behandles i Folketingssalen. Vi har allerede behandlet nogle borgerforslag, og det har ikke givet anledning til, at nogen lovgivning blev ændret. Hvorfor har det så ikke det?

Der ligger rigtig meget arbejde forud for almindelige lovforslag. Motivationen til et almindeligt lovforslag kan sagtens være borgere, som har gjort os politikere klogere på noget, og vi derfor ønsker at ændre noget. Men derefter sætter vi embedsværket i gang med at løse det politiske ønske bedst muligt.

Det kan f.eks. være dengang vi valgte at styrke barnets tarv i anbringelsessager. Da havde vi en række møder med eksperter for alle ordførere i regi af familieministeren. Så var vi alle bedst klædt på til forhandlingerne. Herefter kom embedsværket med en lang række forslag til på hvilke områder, vi skulle ændre lovgivningen. Ændringer havde fokus på hvordan man altid tænker barnets tarv ind i de sociale sager, og så hvordan den praktiske udmøntning skulle ske. Derefter forhandlede en stor del af folketingets partier en aftale på plads, og først derefter lavede ministeren lovforslaget.

Det er klart, at et borgerforslag ikke når den samme detaljeringsgrad som almindelige lovforslag. Jeg synes dog, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om en forslagsstiller sætter sig fuldt ind i konsekvenserne af sit borgerforslag.

Forstå mig ret. Alle har ret til at blive hørt i det danske samfund, men kan man ikke forlange at folk sætter sig ind i de saglige argumenter for et borgerforslag, inden at det fremsættes? Det kan man åbenbart ikke - og det synes jeg er problematisk.

For har forslagsstillerne til et borgerforslag foretaget analyse af forslaget konsekvenser? Er der en finansiering af forslaget? Eller skal der lånes penge til projektet? Bemærkede dem der klikkede ja til borgerforslag om at forbyde omskæring før 18-årsalderen, at der rent faktisk gives tilladelse til omskæring af piger over 18 år?

Jeg tror det ikke.

Hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen, så mener jeg grundlæggende, at borgerforslag er en snuptagsløsning for de dovne. Dem, der ikke gider at engagere sig i politik. Man har jo muligheden for, som almindelig borger, at tage fat i en politiker og gøre sin mening gældende -  og det er endnu lettere for partimedlemmer. Hvis man kan få en politiker engageret i sin sag, så har det også langt større mulighed for at blive til noget.

Klik-demokrati på facebook og klik på borgerforslag er forhåbentligt ikke det, vores demokrati skal bygge på fremover. For så vil det være en betydelig svækkelse af demokratiet. Demokratiet bør bygge på engagerede mennesker. Jeg håber derfor, at I vil engagere jer i demokratiet, hvis I vil beholde det!

Hvis man har ønsker til, hvordan vores samfund skal være, så bør man kæmpe for det. Det er den pligt vi har som borgere i et demokratisk samfund!

*****

Lad mig slutte, hvor jeg begyndte. I dag fejrer vi grundlovsdag og vi fejrer vores demokratiske rettigheder. De rettigheder er ikke kommet af sig selv, dem har vi kæmpet for. Vi skal også kæmpe for at bevare dem.

Med de ord vil jeg ønske jer en rigtig glædelig grundlovsdag.